Hjemmesider

Vi designer og søgeoptimerer hjemmesider

Hjemmesider

Hos PageDesign får du:

Eks.: Hjemmeside med 1 forside og 5 undersider

  • CMS-system + undervisning i brug af administrationen, så du nemt kan redigere.
  • Søgeoptimering på relevante søgeord, så dine kunder kan finde din hjemmeside.
  • Unikt design du er 100 % tilfreds med, der matcher virksomhedens budskaber.
  • Dit eget domænenavn + oprettelse af 25 e-mailadresser
  • Statistik fra Google Analytics
  • Fede elementer, som slideshow eller billedgalleri

14.000,-

Køb en søgeoptimeret hjemmeside hos PageDesign

Få designet og søgemaskineoptimeret dine hjemmesider hos os! Med en hjemmeside fra PageDesign får du en løsning som både er unikt designet ud fra din virksomheds værdier samt søgeoptimeret ud fra relevante søgeord.

Se vores flotte hjemmesidereferencer

Din hjemmeside er måske kundens første møde med din virksomhed og skal derfor give et professionelt og nuanceret indblik af virksomheden. Hjemmesider bruges oftest også som platform for dokumentation og skal derfor også være overskuelig og hurtig. Budskaberne skal være klare og understøtte virksomhedens værdier og kommunikationsform. Derfor er det vigtigt, at vi nøje overvejer hvorledes din virksomhed bør fremstå overfor kunderne på hjemmesiden.

Med en hjemmesideløsning fra PageDesign, får du et unikt design som tager afsæt i virksomhedens værdier og produktsortiment. Sammen med designet, fokuserer vi på kort og klar kommunikation som også skal fremme søgemaskineoptimering af hjemmesiden. Søgemaskineoptimering er en sum af mange forskellige tiltag som gøres både under og efter opbygningen af hjemmesiden og vi opprioriterer denne proces højt, for at søgeoptimeringen bliver lavet bedst muligt.

Design / kommunikation og søgeoptimering går hånd i hånd, det ene har ikke speciel høj værdi, hvis det andet er mangelfuldt, men med professionel håndtering af begge elementer, vil din hjemmeside blive rangeret højt på Goggle og fastholde dine kunder, give dem værdi og ende med at øge dit salg.

Hos PageDesign bestræber vi os på at lave hjemmesider, som er personlige og afspejler din virksomhed på bedst mulige måde. Vi fokuserer derfor på, at du er tilfreds og føler dig tryg ved vores samarbejde. Vi forholder og fordyber os i den opgave, du sætter os på og ønsker at løse den med din tilfredshed som mål.

Priser:

Små hjemmesider der er bygget op med: 1 forside og 1 underside:
Du får designet og opsat forsiden af din hjemmeside - med basis i eksisterende visuel identitet eller med helt ny visuel identitet. PageDesign opsætter 1 valgfri underside, antallet af undersider du selv vil sætte op er ubegrænset:
9.500,-

Mellemstore hjemmesider med: 1 forside og 5 undersider:
Vi designer og opsætter forsiden samt 5 undersider, antallet af undersider du selv vil sætte op er ligeledes ubegrænset i denne løsning:
14.000,-

Større hjemmesider med: 1 forside og 10 undersider:
Professionelt design der præsenterer din virksomhed, og alle 10 valgfrie undersider opsætter vi. Herefter kan du selv oprette det antal af undersider, du ønsker:
17.000,-

Her udover kommer der hosting af webhotel, der er 1.000,- årligt.

Fælles for alle løsningerne af hjemmesider er følgende

  • CMS-system - så du nemt kan vedligeholde din hjemmeside med tekst og billeder, oprette og slette menupunkter/undersider.
  • Søgeoptimering - hjemmesiden vil være søgeoptimeret til Google og andre søgemaskiner.
  • Billedgalleri - her kan du tilføje så mange billeder du vil og oprette tekster der passer til billederne, disse bliver så vist på siden i et specialtilpasset galleri.
  • Slideshow - Et billedmodul der skifter imellem udvalgte billeder på eksempelvis forsiden - Her er der lige som i galleriet, mulighed for at oprette tekster der passer til billederne.
  • Eget domænenavn - Du kan bruge dit allerede eksisterende domæne navn, eller Vi kan hos PageDesign hjælpe dig med at finde et domæne der passer til din virksomhed.
  • E-mail – inklusiv 25 e-mail adresser.
  • Support i brug af CMS-system - PageDesign har support på alle hverdage mellem kl. 10.00 -14.00 hvor du altid kan få hjælp i brugen af systemet, der forefindes naturligvis også en brugermanual til systemet.
  • Statistik - Google Analytics.
  • Undervisning i brug af CMS-system

Vi anbefaler at bruge Google AdWords til øget optimering af hjemmesider: kontakt PageDesign for at komme godt igang.

Hjemmesider fra pagedesign.dk se vores referencer

Eksempler på hjemmesider fra PageDesign

Sådan får du succes med din hjemmeside

For at opnå succes med hjemmesider, er der mange elementer der kan arbejdes med.

Typisk fokuserer man som virksomhed på produkterne / ydelserne som skal vises på hjemmesiden, men forarbejdet er vigtigt og tiden / ressourcerne som bruges dertil, er givet godt ud, fordi hjemmesider ingen værdi har, hvis de ikke findes på side 1 på Google inden for udvalgte områder.

Listen over ting der kan gøres er lang, men nedenfor er skitseret nogle af de områder, der kan gøre en stor forskel. Start med at fokuserer på disse områder inden du går i gang med din nye hjemmeside, så er du rigtig godt på vej!

1: Vælg de relevante og rigtige søgeord.

Første skridt med en ny hjemmeside, er at finde og udvælge de helt rigtige og relevante søgeord, som understøtter din forretning / virksomhed, så hjemmesiden bliver søgeoptimeret inden for det rigtige område. Hjemmesider skal bygges op omkring kerneområderne i virksomheden og derfor er det afgørende for god søgeoptimering, at du har fokus på hvilke søgeord eller områder, der er de helt rigtige for virksomheden.

Sagt på en anden måde, skal du sætte dig i kundens sted: Hvad vil kunden søge efter på Google, hvis han har brug for din virksomhed. Det er altid vigtigt at kende kundens terminologi og ikke bruge interne termer og udtryk.

Ex: PageDesign er et webbureau, der designer og udvikler hjemmesider og webshops, men som også laver grafisk markedsføringsmateriale eller tryksager. Og vi laver også logoer, skriver tekster, ved meget om søgeoptimering etc.

Søgeordene for vores virksomhed vil bl.a. være: hjemmesider, webshops, søgeoptimering, online medier, tryksager, logo, markedsføring, tekster, tekstforfatning samt en del flere.

Med afsæt i disse søgeord, kan arbejdet med en ny hjemmeside begynde. Det vil også være disse ord, som vi som leverandør gerne vil kende, både til design af hjemmesider, men også når vi opretter de enkelte sider på hjemmesiden. På den måde kan vi også bedre hjælpe dig på vej med en rigtig god søgeoptimeret hjemmeside som ydermere grafisk udtrykke det helt rigtige budskab.

Hvorfor kan det betale sig at finde de korrekte søgeord?

Selv om alle ved, at søgemaskineoptimering er vigtigt i dag, så er der stadig mange, der ikke ligger fokus på netop denne her del. Det betyder rent praktisk, at der i dag er mange hjemmesider, der ikke er rangeret / placeret specielt godt på og Google og at du derfor har god mulighed for, at få din hjemmeside placeret godt på Google, forudsat at du ligger kræfterne de rigtige steder.

2: Skriv de rigtige tekster til din hjemmeside

Når du har fundet de gode søgeord til hjemmesiden, skal de selvfølgelig danne baggrund for teksterne på din hjemmeside. Tekst på hjemmesider vægter rigtig højt i søgeoptimeringen. Både mængden samt indholdet har betydning – både for Google, men også for dine kunder / besøgende.

Når teksterne udarbejdes, er det vigtigt at huske, at de udvalgte søgeord skal gentages flere gange i teksten. Der skal selvfølgelig være en naturlig sammenhæng og flow i teksten, men det udvalgte søgeord, skal ikke kun være i teksten én gang.

Arbejdet med tekst til hjemmesider kræver en lille smule viden om Googles måde at læse teksten på. Google vil gerne kende vægtningen / betydningen af teksten, derfor bør man opbygge sin tekst som man gør i fx aviser. Dvs. med en hovedoverskrift, en eller flere underoverskrifter og brødtekst.

Hovedoverskrift kodes med en H1 (Heading 1). Der må kun være en H1 på hver side.
Underoverskrift kodes med en H2 (Heading 2) og må gerne være der flere gange på hver side.
Brødteksten kodes med et P-tag (Format) og må selvfølgelig være der ubegrænset på siden.

Ex:
H1: Hjemmesider til alle brancher
H2: Lad os designe og søgeoptimeret din hjemmeside!
P: Hjemmesider fra PageDesign er både unikt designet ud fra firmaets kerneområder samt søgeoptimeret ud fra udvalgte fokus områder, bedre kendt som søgeord.

I eksemplet ser du, at hjemmeside, design og søgeoptimering går igen flere gange, selvom det kun er fire linjers tekst.

Mange hjemmesider indeholder tekst, der er kopieret fra en eksisterende brochure eller produktark og det kan godt være et fint afsæt, men det er nødvendigt at skrive det igennem, med fokus på ovenstående, dvs. søgeord, gentagelser og vægtning.

3: Lav titler og overskrifter der indeholder relevante søgeord

Hjemmesider, som er søgeoptimeret rigtig godt indeholder sidetitler og overskrifter som både er fængende for brugerne, men også indeholder de relevante søgeord.

Sidetitler:
Sidetitler findes i toppen på hjemmesiden, i browserens top og giver brugeren overblik, men er også en af de første ting, som Google læser og vægtes derfor meget højt.

Sidetitler skal selvfølgelig indeholde det relevante søgeord for den enkelte side og skal være en lille sætning på 3-6 ord, med andre ord, et ultrakort resume af siden. Det må ikke overstige 70 anslag.

Overskrifter:
Ved korrekt brug af overskrifter på hjemmesiden, dvs. markering af overskriften til H1 og kun en H1 pr. side, vægter de højt på Google og skal derfor som sidetitlerne indeholde et eller to af de udvalgte søgeord.

Ved at inkludere søgeord i både titler og overskrifter løfter du værdien af den tekst der ellers står på hjemmesiden, fordi Google kobler det sammen med titlerne og overskrifterne.

4: Lav unikke metadescriptions på din hjemmeside

Metadescriptions er et kort og unikt resume af den enkelte sides indhold. Ikke et resume af, hvad der generelt er på hjemmesiden, men for hver enkelt side/underside skal der laves metadescriptions.

Google læse metadescriptions i starten og vægter derfor metadescriptions højt. De skal indeholde det /de relevante søgeord og samtidig være sprogligt godt formuleret, da det er de 3-4 linier, du får vist i Google ved en søgning. Det betyder, at ikke blot har de stor betydning for Google, men også rigtig stor betydning for potentielle besøgende på din hjemmeside. Når man laver en søgning på Google, er det vigtigt at de 3-4 linier der vises, bekræfter brugeren i, at han skal klikke ind på hjemmesiden.

5: Få det rigtige CMS-system til din hjemmeside

Ved valg af leverandør til din hjemmeside, er det en fordel at spørge ind til CMS-systemet. CMS-systemet er der, hvor du opretter og redigerer dine sider på hjemmesiden og der er en forudsætning for succes med hjemmesider, at der er visse muligheder i CMS-systemet.

Et CMS-system skal bl.a. give dig mulighed for at søgeoptimere din hjemmeside bedst muligt. Det betyder, at du skal have mulighed for at udfylde en unik sidetitel til hver enkelt side. Det skal være muligt at vægte din tekst i H1, H2, P etc. Altså give dig mulighed for at vise Google, om teksten er en overskrift, en underoverskrift eller brødtekst.

Det skal også være muligt at skrive en unik metadescription til hver side, tilføje alt-tekst på billeder, hvilket er tekst der fortæller Google, hvad der er på billedet, så den kan koble det sammen med øvrig tekst.

Derudover er der selvfølgelig mange andre faktorer der brugermæssigt kan have betydning for dig eller din administrator, men lig fokus på mulighederne for søgeoptimering, så du ikke ender med en løsning, som låser dine muligheder inden for det område.

Forskellige typer CMS-systemer til hjemmesider:
Udvalget af CMS-systemer er stort. Det findes flere store standardsystemer og så findes der mange små CMS-systemer som webbureauerne selv har udviklet.

Fordelen ved at vælge et af de store standardsystemer er, at de er gennemtestet og bruges af adskillige firmaer. Det giver tryghed for kvaliteten af dem. Hermed ikke sagt, at et mindre kendt system ikke er godt, det ved man bare ikke før man har prøvet det.

Af større standard CMS-systemer er bl.a.:

Hjemmeside: www.joomla.org Hjemmeside: www.typo3.org Hjemmeside: www.wordpress.com

Hjemmeside:
www.joomla.org

Hjemmeside:
www.typo3.org

Hjemmeside:
www.wordpress.com

Hjemmeside: www.drupal.com Hjemmeside: www.opencart.com

Hjemmeside:
www.drupal.org

Hjemmeside:
www.opencart.com

PageDesign anbefaler og anvender OpenCart til alle vores hjemmesider.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte PageDesign for en uforpligtende snak.

6: Eksempel på seo til Clothes2You

Pagedesign har arbejdet med hjemmesiden i 12 måneder og har opnået gode resultater med at få webshoppen op på gode ord som Arbejdstøj og billig arbejdstøj. Det har haft en stor betydning for salget på hjemmesiden. Der er blevet solgt mange arbejdstøj. Vi arbejder løbene med optimering af hjemmesiden. Ser mere på hjemmesiden https://www.clothes2you.dk/billig-arbejdstoej

7: Opbyg link til hjemmesiden

For at fremme hjemmesidens placering på Google, er der rigtig godt at arbejdet med LinkBuilding. Har du fx en hjemmeside med produkter på, kan det forhøre dine leverandører, om de er villige til at ligge et link til din hjemmeside ind på deres hjemmeside.

Når en anden hjemmeside linker til din hjemmeside, opfatter Google det som en anbefaling, hvilket vægtes højt i søgeoptimeringen og dermed placeringen på Google. Udover dette, fremmer det også hjemmesidens besøgstrafik, da der vil være flere brugere, der klikker sig over til din hjemmeside via det link, hvilket både er godt for din forretning, men også for besøgsraten som igen skubber din placering på Google opad.

Vigtigt er det dog at nævne, at når du får andre til at linke til din hjemmeside, skal du nødvendigvis ikke linke direkte tilbage. For mange at disse links virker negativt på Google, da den opfatter det som at klappe hinanden på skuldrene fremfor at anbefale. Vi du linke tilbage, skal det være via tredjepart.

En anden måde at bygge links til din egen hjemmeside er, fx at finde en blog / forum og lave indlæg derpå, hvor der linkes til din hjemmeside.

For korrekt opbygning af links til hjemmesider har Google udviklet gode retningslinier, så LinkBuilding ikke misbruges. Det er derfor anbefalelsesværdigt at læse dem igennem eller kontakte PageDesign for vejledning
Du finder Googles retningslinjer her

8: Link til andre hjemmesider

Ligesom det er godt at få andre til at linke direkte til din hjemmeside, er det også rigtig godt at linke til andres hjemmesider. Udadgående links har større værdi end de fleste tror. Ved at linke / dele viden med andre, vil Google både få større viden om din branche, men også se, at du godt vil dele ud af din viden og sprede et budskab og det har stor betydning.

9: Brug af sociale medier

Når du vil dele og sprede dit budskab, er de sociale medier den absolutte bedste platform og derfor også en af faktorer som med sikkerhed skaber plusser på Googles konto. Brug de sociale medier som fx FaceBook, Twitter og LinkedIn m.fl. som en aktiv del af din markedsføring. Når du vælger at bruge fx FaceBook skal der selvfølgelig være et ikon på din hjemmeside, så både Google og brugerne kan se, at du er på FaceBook, at de fx kan klikke på I like eller dele noget af indholdet fra din hjemmeside med deres omgangskreds.

Mange er i tvivl om, hvorledes de skal bruge de sociale medier professionelt og faktisk er det ikke sværere end de traditionelle markedsføringskanaler, tvært imod. Har du en god kundecase, så del den med omverdenen via LinkedIn eller fx på en blog. Brug Facebook som kundecenter, hvor det er muligt at stille FAQ – bedre kendt som ofte stillede spørgsmål. Det billigt, det er effektivt og så fremmer det din egen hjemmesides placering på Google.

Når du laver indlæg på de sociale medier er det selvfølgelig vigtigt, at du får lavet et link med et relevante søgeord i, direkte til din egen hjemmeside, hvor de kan hente mere nyttig viden og information.

Jo mere aktivitet der sker via de sociale medier, jo bedre placeres du på Google og igen, det fremme helt sikkert også din besøgsrate og i sidste ende forhåbentlig også din indtjening!

10: Brug af video på din hjemmeside

Brug af video på hjemmesider er eksploderet hen over de seneste år. Alle brancher har videoer liggende på fx YouTube. Videoerne kan være servicevideoer i stedet for brugervejledninger, det kan være videoer fra produktionen eller værdigrundlaget som er lavet som videosekvens. Mulighederne er mange og ved at ligge videoerne på YouTube og derefter integrere dem på hjemmesiden, fremmer det din søgeoptimering.

YouTube er også et socialt medie, så effekten er den samme som i ovenstående afsnit om sociale medier, dvs. brug det, det virker godt for din søgeoptimering samt for din besøgsrate.

11: Optimer hjemmesidens hastighed

Hastigheden på din hjemmeside har også betydning for både søgeoptimering samt for brugernes oplevelse af din hjemmeside. Hvem gider vente på en langsom hjemmeside? Ingen, og heller ikke Google. Det trækker ned i det samlede regnskab, så derfor bør du tage en snak med din hjemmeside leverandør, hvis din hjemmeside loader langsomt.

Nogle elementer kan du selv justere, fx skal du overveje, om dine billeder er komprimeret godt nok eller om hvert enkelt billeder fylder flere Mb. Det dur ikke. Men din leverandør har også elementer at justere på, så ofte kan du ikke selv gøre det største arbejde.

Der findes forskelligt software på markedet, som kan måle din PageSpeed. Både Google Chrome og FireFox har et godt værktøj dertil, prøv at downloade det og tjek din side. Ligger din side under 85 i hastighed, bør du gøre noget ved det. Den skal helst ligge mellem 95 og 100.

12: Se hvordan dine konkurrenter bruger deres hjemmeside

Som i al anden markedsføringssammenhæng, bør man holde et vågent øje med sine konkurrenter. Hvad gør de, hvorledes agerer de og hvilke midler bruger de. Det samme er på hjemmesiden. Brug tid på konkurrenternes hjemmesider, se hvilke virkemidler de bruger, hvilke søgeord har de valgt som branchens bedste, har de måske nogle, som du har overset? Du skal selvfølgelig ikke snuppe deres koncept, men inspiration kan tit være en øjenåbner, fordi man ofte stirre sig blind på sin egen virksomhed.

13: Se en række videoer om SEO – søgeoptimering af hjemmesider

Viden er godt og har du mod på at forfine din søgeoptimering endnu mere, anbefaler vi en række gode søgeoptimeringvideoer. På videoerne fokuserer de på de vigtigste måder at søgeoptimere hjemmesider på. Det er bestemt tiden værd – også inden du vælger leverandør til din nye hjemmeside.

14: Overhold Googles retningslinjer

Hvad du end ender ud med at gøre med din hjemmeside, så overhold Googles retningslinier. Prøv ikke at snyde dem med fx at ligge tekst og links ind med hvid tekst på hvid baggrund, for det kan Google godt se og de straffer det. Tilføj kun relevant tekst og billeder på din hjemmeside og lad det hele være synligt og tilgængeligt. Det er vejen frem!
Du finder Googles retningslinjer her

15: Brug Googles søgeordsværktøj

Google Søgeordsværktøj er et godt redskab, når du er i gang med udvælgelsen af dine søgeord. I Google Søgeordsværktøj er det muligt at finde alternative søgeord til de valgte samt se hvor meget eller hvor lidt der søges på ordene.

Brug lidt tid på værktøjet, måske dukker der nye ord frem, som gør det lettere for dine potentielle kunder at finde dig via en Google søgning
Du finder Google Søgeordsværktøj her

16: Brug Google Analytics

Google Analytics er Googles statistik værktøj og absolut værd at få koblet til hjemmesiden. Google Analytics måler al trafik på din hjemmeside og gør det muligt ikke blot at se antallet af besøg, men også hvor de kom fra, hvor lang tid de er på siden, hvordan de bevæger sig rundt, hvilken browser de bruger og et hav af andre ting. Et rigtig godt værktøj som bl.a. også giver indblik i, hvorledes de udvalgte søgeord bruges. Måske er relevansen af dem anderledes end du regner med, det viser tallene tydeligt.

Og det er klar, at jo flere Google redskaber din hjemmeside bruger, jo flere plusser får du hos Google.
Du finder Google Analytics her

17: Køb af Co2 neutral hjemmeside

Vi anbefaler at købe en Co2 neutral hjemmeside. Du vil blive repræsenteret på en Co2-neutral platformen som har en meget højt PageRank. Det betyder, at de links fra platformen til dig (og ja, du vil få mere end et link) vil være højt vægtet og øge din søgeoptimering. Ydermere er det et etisk godt valg!

Du kan købe Co2 neutrale hjemmesider gennem PageDesign.