Farvevifte - Design og opsætning af tryksager

Hvad er CMS?

Med CMS kan du selv redigere din hjemmeside

Content Management System - Et system, hvor du kan håndtere indhold. Hos Page Design bruger vi et opensource CMS, OpenCart. Vi har efterfølgende videreudviklet på det, så man kan flere ting - nemmere og mere brugervenligt.

Håndter dit indhold

CMS betyder i store træk, et system der ligger bag ved din hjemmeside, som giver dig mulighed for selv at redigere i din hjemmeside. På den måde kan du selv holde din hjemmeside løbende opdateret, uden at skulle bruge yderligere penge på at få fagfolk til at gøre det for dig.

CMS-systemet ligger i din browser. Det vil sige, at du ikke skal have installeret nogen form for program for at bruge systemet. Det eneste, du skal bruge, er en internetbrowser, og har du en lille smule forståelse for f.eks. Office Word, så kan du nemt finde rundt i systemet, da det er meget brugerorienteret.

Support og vejledning i systemet

Når Page Design har opbygget din hjemmeside, får du en administrator-adgang til dit CMS-system, samt en personlig introduktion til systemet. Du vil også blive guidet igennem det at bygge undersider op, imens du gør det. Det fungerer sådan, at du vil få nogle små beskeder på skærmen efterhånden som du gør nye handlinger. På den måde vil du altid have en guide, der passer til lige netop din version.

Får du et problem med systemet, som du ikke kan se dig ud af, så yder vi altid support mandag - torsdag fra kl. 8.00 -16.00 og fredag 8.00 - 15.30.

Opbygning af undersider

Du har mange muligheder, når du skal bygge dine undersider op

I indholdsstyringen på de såkaldte kategorier, kan du tilføje tekst, billeder, moduler, produktvisninger, ikoner, knapper, links og meget mere. Du kan selv flytte rundt på elementerne, så du bestemmer selv, hvor du vil have billedet i forhold til teksten eller knappen i forhold til modulet.

Indholdsstyringen er grid-baseret - det vil sige, du opbygger dit indhold ud fra et grid/gitter, hvor du kan for hvert enkelt element bestemme justering, placering og bredde i forhold til gitteret.

Udover at bestemme placeringen af dit indhold, har du også kontrol over baggrunde og farver. Du kan lægge en baggrundsfarve eller et baggrundsbillede på hvad som helst, og du kan skifte farve, størrelse og linjeafstand på tekst.

Med hensyn til billeder, har du også mange muligheder for at få den beskæring af billedet, du ønsker. Du behøver ikke vide noget om pixels og andre enheder - du skal bare vide, hvilket forhold dit billede skal være i, så skal systemet nok lave det perfekte billede for dig i forhold til størrelse og beskæring.

Med indholdsstyringen på undersiderne kan du opbygge spændende og flotte sider, som ikke bare er en kedelig tekst sort på hvidt. Du har endda også kontrol over, hvordan din side skal se ud og opføre sig på andre skærmstørrelser, ved at indstille f.eks. forskellige bredder i forhold til skærmstørrelsen. På den måde er opbygningen på f.eks. en telefon aldrig tilfældig.

Håndtering af produkter

I administrationen kan du nemt oprette, redigere og slette produkter. Der kan være meget info omkring et produkt. Alt dette kan du rette i administrationen på en overskuelig måde.

Der er altid mulighed for at udvide produkternes datafelter, hvis du synes, noget mangler.

Rediger hurtigt i produktlisten

Du får et overblik over dine produkter i produktlisten. Her kan du rette produkter direkte i oversigten, så det er hurtigt og overskueligt. Du kan sortere og filtrere, så du hurtigt kan finde et specifikt produkt.

Redigering af et enkelt produkt

Indsæt nemt en beskrivelse og se hvordan, det kan se ud på Googles søgeresultater, udfyld priser - måske der skal være tilbud eller mængderabatter? Angiv hvilke forskellige varianter af produktet, du har, så kunden kan tage stilling til det i webshoppen.